MG Staerk

8 tips for at dyrke en økologisk køkkenhave i drivhuset

Der er mange fordele ved at dyrke økologiske grøntsager i drivhuset fra HobbyDrivhuse.dk. Selvom du ikke automatisk vil være fri for ukrudt og skadedyr, bare fordi du dyrker indendørs, vil du have fuldstændig kontrol over, hvordan du beskytter dine dyrebare økologiske planter. Halvtags-drivhuse er specielt egnet til økologisk gartneri, så du kan placere dem tæt på køkkendøren. Fordi halvtags-drivhuse er sammenbygget med en anden bygning, er der kun tre glassider. Dette gør dem energi-effektive, fordi varme og kolde temperaturer kan afledes til boligen gennem den fælles væg, drivhuset deler med boligen.

Her er otte tips til at dyrke sunde og lækre økologiske frugter og grøntsager i køkkenhaven.

  1. Undgå drivhuse, der er lavet syntetiske materialer. Mange sidepaneler laves i dag af forskellige typer plastik og polykarbonat, men hvis man virkelig går op i at være økologisk, skal man vælge et drivhus af glas. Panelet er endnu vigtigere end rammen, fordi fugten vil samles på overfladen af panelet og dryppe på din have.
  2. Planlæg anlægget af din køkkenhave på forhånd. Brug ternet papir til at angive, hvor du vil placere hver enkelt plante i drivhuset. Selv om “samplantning” ikke er en ny ide, kan brugen af det i et økologisk drivhus anbefales på det kraftigste. Drivhusdyrkning har sine egne skadedyrsproblemer, hvoraf mange kan undgås naturligt ved hjælp af samplantning.

  • Brøndkarse skræmmer bladlus væk.
  • Løg og porrer, der plantes ved siden af gulerødder, holder gulerodsfluerne væk.
  • Udspærret fløjlsblomst ved siden af tomater holder grønne og sorte fluer væk.
  • En hyldebusk kan holde mus væk.
  • Hvis du planter direkte i jorden, kan myrer blive et problem. Plant pebermynte, grøn mynte, laurbær eller hvidløg for at skræmme de små kryb væk.
  • Og for snegle og skovsnegle er der den altid populære øl fælde. Deres hang til lugten af øl bliver deres undergang. Efter bare en enkelt tår bliver de fulde og drukner.
  • For at tiltrække gode insekter, skal du på den anden side plante buddleja, røllike og blomstrende urter som dild, rosmarin og lavendel rundt omkring i drivhuset. Disse vil tiltrække mariehøns, netvinger og svirrefluer, der fortærer skadedyr.
  1. Start med økologisk muld. Lad være med at spare på muldkvaliteten eller på de økologiske tilsætningsprodukter, du vil blande med mulden, såsom kompost, kreaturgødning eller havprodukter som tang. Tilsætningsstoffer er som gødning, de gør jorden sundere. Husk, at tilsætningsstofferne afhænger af, hvilket planter, du dyrker. Forskellige planter har forskellige behov.

Vær forsigtig. Hvis du planter højere grøntsager og frugter, såsom tomater eller majs direkte i jorden, skal du sørge for, at der er god plads til loftet, så de kan vokse til deres fulde højde. Du skal også være sikker på, at jorden er fri for farlige organismer og toksiner. Hvis du har mistanke om, at der er toksiner i din jord, kan du købe et jordprøve kit, hvor du køber frø.

  1. Kompost. Dette er den vigtigste og billigste faktor i din køkkenhave. Husk at holde din kompost økologisk. Det betyder, at alt, hvad du smider i, skal være økologisk. Hvis du kommer noget i komposten, der indeholder kemikalier, vil din kompost indeholde kemikalier.
  2. Få styr på ukrudtet, før det vokser. Læg et lag aviser på 2,5 til 5 cm oven på jorden og dæk dem med den samme mængde muld eller dækningsmateriale. Det er ikke en præcis videnskab. Jo tykkere papiret er, jo mere vil det holde ukrudtet nede. Avistryk er for det meste soja-baseret, så dine små planter vil holde sig glade og sunde. Brug ikke de blanke farvesektioner, da de ikke blot er meget giftige, men vandet kan ikke trænge igennem den blanke overflade. Men ganske almindelige gammeldags aviser vil virke glimrende. De vil også nedbrydes med tiden og blive en sund tilsætning til mulden.
  3. Kend din naturlige ukrudtsmidler. Hvis du bliver ramt af et ekstremt angreb, og du finder, at du har brug for et ukrudtsmiddel, er et gammelt og effektivt trick at bruge en økologisk sæbeblanding. Brug den billigste slags citronopvaskemiddel, du kan finde. De billige brands vil som regel ikke have masser af giftige tilsætningsstoffer, som de dyrere mærker bruger. Bland en spiseskefuld med 4 liter vand og hæld det i en sprøjte. Kom det på under- og oversiden af bladene i rigelige mængder. Gentag behandlingen hver to uger. Sæbeblandingen har også den fordel, at den reducerer risikoen for forskellige sygdomme, der kan forekomme.
  4. Træk gamle planter op. Når du har høstet dine frugter og grøntsager, kan du trække planterne op og smide dem i kompostkummen til næste års have. Når du fjerner gamle planter fra jorden, bidrager det til at holde næringsstofferne i jorden og afskrække skadedyr.
  5. Køb en kogebog! Anskaf dig en god kogebog for økologiske frugter og grøntsager og nyd høsten!
Scroll To Top